Brorfelde Observatorium
Brorfelde Observatorium ved Holbæk tilbyder lejrskole og gruppeophold med sengeplads til 45 gæster. Kombiner overnatning med skoletjeneste i astronomi, geologi og biologi i Danmarks fredede mørkeområde.

Brorfelde Observatorium ligger smukt i de bølgende bakker ved Brorfelde, cirka 10 minutters kørsel syd for Holbæk i Holbæk Kommune. Stedet er i dag et naturvildt opdagelsescenter og en oplagt ramme for lejrskoler, skoleophold og gruppeovernatninger midt i Vestsjællands natur.
Til lejrskolen er der sengeplads til 45 overnattende gæster fordelt på syv værelser og to sovesale. Der er en stor spisesal med langborde og plads til 32 personer samt et produktionskøkken, så I nemt kan lave mad sammen. Der er også et auditorium med plads til 60 personer med projektor, lyd og tavler.
Som en del af opholdet følger et skoletjenesteprogram med engagerede undervisere, hvor I kan vælge mellem flere spændende forløb inden for astronomi, geologi eller biologi. Det gør lejrskolen både lærerig og aktiv, med universet, jorden og naturen som omdrejningspunkt.
Vil grupperne overnatte ude, findes også stjernekiggersheltere, hvor hver shelter har plads til 6-8 personer, og området kan rumme op til 32 personer ad gangen – ideelt til for eksempel en skoleklasse. Brorfelde ligger i Danmarks eneste fredede naturlige mørkeområde, så stjernehimlen er helt særlig.
Læs mere om lejrskole, forløb og booking på Observatoriets hjemmeside, og find flere oplevelser i området hos Destination Sjælland.
Coordonnées
- Email: brorfelde@holb.dk
- Phone: 72 36 39 00
Dernière mise à jour par ::Destination Sjælland info@desj.dk





